Vuggestuen Graven søger en pædagogmedhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være med på holdet, hvor vi sammen skaber en inspirerende, udfordrende og sjov hverdag for børn og voksne? 
Og er du stabil og nærværende, så spring til og søg jobbet som pædagogmedhjælper i Vuggestuen Graven.
Stillingen er på 33 timer/uge fra 1. september 2023.

Er du klar til samspil med børn, forældre og kollegaer? Nysgerrig på, hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børnenes trivsel, læring og udvikling. Har du stor lyst til at lege inde såvel som ude? Så læs videre...

Om os
Vi er en skøn lille vuggestue med 36 børn fra 0-3 år fordelt på tre stuer. Vi er 6 pædagoger, 4 medhjælpere, studerende, køkkenassistent og en leder.
Vi ser os selv som et helt hus – og samarbejdet på tværs af huset er essentielt for vores arbejde. Vi forventer fleksibilitet og parathed til at skifte stue. 
Vuggestuen Graven er en del af Midtbyens Dagtilbud - se lille film om arbejdet i dagtilbuddet  her 

Din profil
Vi forventer, at du:

  • har lyst til at lege sammen med børnene og ser legen som en værdi i det pædagogiske arbejde 
  • har et skarpt fokus at det er børnene og deres hverdag
  • kan give følgeskab på de beslutninger, som der træffes og arbejdes efter
  • er positiv af sind og griber børnenes ideer
  • kan arbejde struktureret med hverdagens rutiner 
  • har lyst til og evne for at arbejde med natur/udeliv, musik/leg, den motoriske udvikling og/eller kreative udtryksformer sammen med børnene.
  • bidrager i dagligdagen- på eget initiativ og på opfordring
  • er åben over for vejledning og nysgerrig på praksis
  • kan bevare roen i pressede situationer og har overblik!  

Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk svarende til FVU-trin 4. 

Derfor skal du vælge os
Vi har fokus på børnene trivsel, læring og udvikling og er et hus med god varme og energi. 
Vi har det godt med hinanden, og vi voksne er en blandet aldersgruppe.
I Graven er der plads til, at børnene kan være nysgerrige og eksperimentere - øve sig og fejle; mens den voksne er til rådighed.
Vi vægter udelivet både på vores legeplads og på ture i nærområdet. Vi har fokus på at inddrage børnene og styrke deres selvhjulpenhed gennem hele dagen. 
Vi arbejder efter at finde de nærværende stunder med børnene i større eller mindre grupperinger og ser det som vores kerneopgave at skabe trivsel hos alle børn.
Vi har en engageret forældregruppe, med hvem vi prioriterer den daglige mundtlige samtale.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om os på Vuggestuen Graven (aarhus.dk) 

Ansøgning  
Har ovenstående vagt din interesse, så uddyb i din ansøgning, hvorfor vi skal ansætte netop dig, og hvad din motivation er for at søge jobbet hos os.
Uddyb gerne, hvad du brænder for.
Ansøgningsfrist den 14. august 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes den 21. august. 

En del af Midtbyesn Dagtilbud
Vuggestuen Graven er en del af Midtbyens Dagtilbud, som består af 9 afdelinger i centrum af Aarhus.
Vi har et tæt samarbejde med Samsøgades Skole og det øvrige lokaldistrikt.
Som ansat i Aarhus Kommune, Børn og Unge, bliver du en del af et ambitiøst og innovativt samarbejde, der sætter barnet i centrum, og som har et 0-18 års perspektiv. Aarhus Kommunes dagtilbud har fokus på kvalitet, trivsel, effekt og tidlig indsats og går forrest, når det gælder nytænkning og digitalisering. 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Graven 19, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/vuggestuen-graven-soger-en-paedagogmedhjaelper/3wmw4e/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882756

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet