BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vicehjemmeplejeleder søges til Pleje og Rehabilitering, Tilst/Sabro.
Stillingsbeskrivelse
Indledning
Vil du være med til at styrke den faglige og personalemæssige ledelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune? Brænder du for at understøtte ældre hjemmeboende borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt? Motiveres du af at understøtte et godt og velfungerende samarbejde med borgere og pårørende, og at borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede borgerforløb.
Så er du måske vores nye vicehjemmeplejeleder.
Du kommer til at arbejde ud fra vores fælles strategi – de fem ledetråde til et bedre liv.
I samarbejde med hjemmeplejelederen i teamet, skal du være med til at sikre, at disse omsættes til konkret praksis.
Du skal medvirke til at understøtte, at vi tænker rehabilitering ind i alle sammenhænge, med henblik på at borgeren bliver så uafhængig af vores hjælp som muligt og får mulighed for at leve det liv, som han eller hun ønsker.
Kort om ansvarsområdet
Stillingen som vicehjemmeplejeleder er en nyoprettet stilling, der er oprettet med det formål at styrke ledelsen i Pleje og Rehabilitering. I Sundhed og Omsorg har vi i 2021 været igennem en omorganisering, der bl.a. betyder, at vores hjemmeplejeteams nu er tværfagligt bemandet med både sygeplejersker, ergo- fysioterapeuter, social- og sundhedshjælpere og assistenter samt kompetenceudviklende sygeplejersker og terapeuter. Faglig ledelse – og ledelse af tværfaglighed - er derfor en vigtig ledelsesopgave.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med hjemmeplejelederen omkring varetagelse af den samlede ledelsesopgave i hjemmeplejeteamet. I vil sammen have et stærkt fokus på at sikre effektiv drift og planlægning af opgavevaretagelsen i hjemmeplejeteamet.
Som vicehjemmeplejeleder vil du blandt andet skulle understøtte hjemmeplejelederen gennem varetagelsen af følgende opgaver:
Faglig ledelse og forbedringsledelse - herunder
- Understøttelse ift. strategiske indsatser og projekter som fx Pleje og Rehabiliterings plan for realisering af Sundhed og Omsorgs strategi
- Kvalitetsforbedringsarbejde
- Tovholder på kurser og undervisning
- Sparring med medarbejdere omkring den konkrete opgaveløsning hos borgerne
- Understøttelse i arbejdsmiljø
Administrative opgaver - herunder
- Sygefravær (opfølgning, forebyggelse)
- Ansættelse af personale
- Kontakt til elever og afløsere
- Personalemøder
Samarbejde med borgere og pårørende - herunder
- Telefoniske henvendelser og samtaler
Din samlede opgaveportefølje vil bestå af en kombination af ledelsesopgaver og mere driftsprægede opgaver.
Ovenstående er eksempler på, hvilke opgaver du vil skulle varetage som vicehjemmeplejeleder.
Den konkrete opgavevaretagelse aftales sammen med hjemmeplejelederen.
Om stedet
Vicehjemmeplejelederen er forankret i Pleje og Rehabilitering, Tilst/Sabro. Stillingen omfatter også ledelse af ressourcekoordinatorer for sygeplejerskerne i hele distrikt nord.
Kandidatens profil
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut
- Kan skabe gode relationer og følgeskab
- Evner at arbejde aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø fysisk og psykisk i hjemmeplejeteamet
- Kan oversætte og implementere Sundhed og Omsorgs strategi – de 5 ledetråde – i egen del af organisationen
- Reflekterer over din egen praksis og kan lede, udvikle og skabe refleksion hos medarbejdere og kollegaer
- Sætter borgeren i centrum
- Kan stå i dilemmaer, prioritere og træffe nødvendige beslutninger, også når det er svært.
Om stillingen
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. september 2023 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter Overenskomsten for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion m.v., samt den forhåndsaftale Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, har indgået med DSR-lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA-Århus.
Lønnen udgør pt. 485.090,18 ekskl. pension
Endelig lønfastsættelse sker efter aftale med den aftaleberettigede faglige organisation på baggrund af ansøgerens kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Leder, Stine Nielsen på sen@aarhus.dk, 20536218
Ansøgning
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 27
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger imellem første og anden samtale.
1. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: 3. juli 2023
Profiltilbagemeldinger til kandidater
Dato og klokkeslæt: 5. juli 2023
2. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: 6. juli 2023
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se https://www.aarhus.dk/om-kommunen/sundhed-og-omsorg/uddannelse-og-job/lederjob-i-sundhed-og-omsorg/
Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores le-dere løbende kompetenceudvikler sig. Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage den akkrediterede lederuddannelse ”Diplomuddannelse i offentlig ledelse” (DOL) over en årrække.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbej-der hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulig-hed for udfoldelse.
Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Mosealleen, 1, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/vicehjemmeplejeleder-i-pleje-og-rehabilitering/z53co3/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841328