Vedligeholdelsestekniker til højteknologisk ventilationsvirksomhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af én af de førende ventilationsproducenter i Danmark?
Brænder du for at løse opgaver indenfor mekanisk og elektrisk vedligeholdelse i en højteknologisk virksomhed?....Så læs endelig videre!


VANG Vikar & Rekruttering ApS søger for vores gode kunde, Systemair A/S, en dygtig og selvstændig vedligeholdelsestekniker.


Virksomheden:

Systemair A/S er en del af den globale ventilationskoncern Systemair AB, der har hovedsæde i Sverige.

I Systemair arbejder de med indeklima, frisk luft og god indendørs luftkvalitet (IAQ), hvor de stræber efter at skabe et bedre og sundere indeklima i alle typer af bygninger. Systemair arbejder konstant på at reducere CO2-udledningen og bidrage til den grønne omstilling gennem energieffektive og bæredygtige løsninger.

Systemair har hovedkontor og produktion i Hasselager syd for Aarhus. Herudover har de et ventilationscenter og salgskontor med direkte salg fra lager i Hvidovre.

Deres produktprogram dækker bl.a. over ventilationsaggregater, ventilatorer, brand- og røgprodukter, luftfordelingskomponenter og systemløsninger. I Systemair Danmark producerer de Geniox ventilationsaggregater til både det danske marked og til eksport. Samtidig sælger og markedsfører de ventilationsprodukter fra koncernen.

Siden Systemair blev stiftet i 1974, har koncernen vokset sig til at blive en førende ventilationsproducent med salgsaktiviteter i mere end 135 lande, søsterselskaber i 52 lande med 29 produktionsfaciliteter verden over. Koncernen omsatte for DKK 7,56 mia. i regnskabsåret 2021/22 og beskæftiger ca. 6.800 medarbejdere på verdensplan – heraf ca. 200 i Danmark.

Det er en dynamisk og attraktiv virksomhed, som vægter kvalitet og service højt, og de bestræber sig på at være de bedste indenfor deres felt!


Jobbet:


Som vedligeholdelsestekniker hos Systemair kommer du til at være en vigtig del af teamet på tværs af virksomheden.
Du vil stå for mekanisk og elektrisk fejlfinding og reparation samt forebyggende vedligeholdelse af fabrikkens fuldautomatiske anlæg af mærket Prima Power, som består af revolverstansemaskiner, bukkecentre samt robotter.
Du kommer til at navigere bredt i en virksomhed, som er kendetegnet ved høj produktivitet og fokus på holdånd.
Struktur, detaljesans og kvalitet er derfor nøgleord for dig

 


Arbejdstiden er en 34 timers uge, på nathold, med følgende arbejdstider:


Søndag: Kl. 22.30-07.00, Mandag – torsdag: Kl. 00.00-07.00

Der vil være oplæring på daghold, med følgende arbejdstider:

Mandag-torsdag, kl. 07.00-15.00, fredag: kl. 07.00-14.30

 


Din profil og kompetencer:
I og med, at du vil beskæftige dig med komplekse procesanlæg og produktionslinjer forestiller vi os, at du kan bidrage med følgende:


• Du har en praktisk baggrund som evt. automatikmekaniker, industrielektriker, maskinarbejder el. lign.


• Reparation og vedligeholdelse samt fejlfinding af fuldautomatiske anlæg


• Gennemførelse af forebyggende mekaniske vedligeholdelsesopgaver


• Du har flair for den el-mekaniske del, hydraulik og pneumatik


• Et must, at du har kendskab til og er vant til at arbejde med el-diagrammer

• Du kan tale og læse dansk

• Du behersker engelsk på et rimeligt niveau, da manualerne er på engelsk samt leverandørkontakten er på engelsk


• Du er god til at bevare roen og overblikket ved driftstop og arbejde koncentreret med at finde en løsning


• Du er typen der bliver ved, indtil opgaven er løst


• Du er en god teamplayer og har gode samarbejdsevner samtidig med, at du også har det godt med at arbejde selvstændigt uden for mange kolleger omkring dig, når du starter på natholdet


• Du er positiv, fleksibel, lærenem samt sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde

 


Systemair A/S tilbyder:


• En spændende og udfordrende stilling med forskelligartede opgaver.


• At blive en del af en virksomhed i vækst og et team af gode og engagerede kolleger


• Gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.


• En virksomhed, som er kendt for sit gode arbejdsklima med en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor, men hvor en god arbejdsindsats selvfølgelig er i højsædet


• Kantineordning


• Mulighed for fysioterapeut en gang om ugen


• Attraktiv løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsforsikring

 


Ansøgning:


Matcher ovenstående dine kvalifikationer og brænder du for at blive en del af Systemair A/S, hører vi gerne fra dig.

Send din ansøgning samt CV til mail: contact@vangvikar.dk eller via vores hjemmeside: www.vangvikar.dk (Download CV)


Vi afholder samtaler løbende, og annoncen bliver taget af, når den rette kandidat er fundet. Så skynd dig at søge stillingen, hvis ovenstående har vakt din interesse.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte VANG Vikar & Rekruttering ApS, Christina Vang på mail: christina@vangvikar.dk, eller på TLF. 71 99 47 41

Vi glæder os til at høre fra dig. 😊

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VANG Vikar & Rekruttering ApS, Kildeparken, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106311

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet