Værkstedsleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aarbus søger en fagligt dygtig, resultat- og serviceorienteret leder til i samarbejde med 4 lederkolleger at drive vores tre værksteder fordelt på Jegstrupvej i Hasselager, Stokagervej i Lystrup og Munkevejen i Tilst. Du vil som udgangspunkt arbejde ud fra værkstedet på Jegstrupvej, men du vil også have din gang på de to andre lokationer. Du vil komme til at referere til værkstedschefen.

Værkstederne i AarBus står for servicen og vedligeholdelsen af busserne. Værkstederne på de to mindre anlæg har til opgave at holde den lokale buspark klar til daglig drift med eftersyn, mindre reparationer, sikring af diverse syn, m.v. Større reparationer mv. foregår på hovedværkstedet på Jegstrupvej.

Som værkstedsleder vil du få det daglige ledelsesansvar for de 3 værksteder i tæt samarbejde med en værkstedslederkollega, som også har sin plads på Jegstrupvej.

ARBEJDSOPGAVER
Arbejdsopgaverne er mangeartede og består primært af følgende:

  • Planlægning og gennemførelse af systematisk vedligeholdelse af busser
  • Planlægning af de løbende syn af stationens busser
  • Diverse registreringer, herunder opfølgning på skader
  • Almindelig personaleledelse og arbejdstilrettelæggelse
  • Registrering af og opfølgning på reklamationer

Arbejdstiden ligger typisk mellem kl. 6:00 og 15:30, men i den udstrækning opgaverne kræver det, kan der være behov for at møde ind på andre tidspunkter.

De tre værksteder står overfor i højere grad at skulle fungere som et samlet værksted, og det skal du være med til at implementere.

KVALIFIKATIONER
Vi søger en person med ledelseserfaring, som har gode samarbejdsevner og god menneskeforståelse, og som kan møde sine kollegaer og medarbejdere i øjenhøjde. Du får en stor berøringsflade både i og uden for organisationen, så skal du kunne kommunikere på alle niveauer.

Det er en fordel, hvis du er bekendt med at arbejde i Navision og Carsoft, har teknisk og mekanisk forståelse og erfaring inden for busområdet.

VI TILBYDER

  • et selvstændigt, spændende og afvekslende job, som du har mulighed for at sætte dit eget præg på
  • et godt arbejdsmiljø i en velfungerende organisation
  • fuld arbejdsgiverbetalt pension på 20 %
  • attraktive mødetider og betalt frokostpause
  • gode og dygtige kolleger og en uformel og humoristisk omgangstone
  • gode muligheder for kurser, efteruddannelse mv.

LØN
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg for særlige kvalifikationer og erfaringer i tilsvarende ansættelser.

ANSØGNING
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal du snarest og senest den. 23. december 2023 udfylde et elektronisk ansøgningsskema via dette link. Vi gennemgår ansøgninger løbende og besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet.

YDERLIGERE OPLYSNINGER
For mere information er du velkommen til at kontakte Værkstedschef, Morten Lisberg på tlf. 4191 6070 eller mail mli@aarbus.dk

Du finder også en lang række oplysninger om AarBus her på vores hjemmeside.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

AarBus, Jegstrupvej, 8361 Hasselager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956991

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet