Salgs- og kundekoordinator med gode kommunikationsevner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du struktureret, serviceminded og detaljeorienteret, og kan du bevare overblikket, når der er travlt? Så er du måske det bindeled til vores kunder, som vi leder efter. Som salgs- og kundekoordinator er du med til at sikre, at vores kunder får den bedst mulige service.

Vi søger en salgs- og kundekoordinator til vores fabrik, som udvikler, designer og producerer strømpeforinger til vores forretningsområde Rørteknik. I Rørteknik udfører vi miljøvenlige renoveringer af blandt andet kloakker, hvor vi med vores strømpeforinger renoverer kloakrør uden opgravning. Det er en effektiv og mere miljøvenlig metode, der sikrer minimale gener for borgerne. Vores fabrik ligger i Hasselager nær Aarhus.  * !--StartFragment -- * Vi leverer løsninger til kunder over hele verden og er en del af en international koncern. * !--EndFragment -- *

Få en central rolle, der samler trådene til vores kunder i hele verden

Du bliver en del af logistikafdelingen med reference til produktionschefen, hvor du som salgs- og kundekoordinator kommer til at arbejde med support af både interne og eksterne kunder. Din kontakt til kunderne vil være fordelt ca. 60/40 procent på interne/eksterne kunder.

Du vil få en afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver, og det vil være en fordel at have en struktureret tilgang til arbejdet. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Daglig kontakt til og support af interne og eksterne kunder, som vil foregå på mail og telefon
  • Ordrebehandling og opfølgning derpå. Størstedelen vil være standardbestillinger, men der vil også være specialopgaver, der vil være mere omfattende
  • Koordinering med eksterne speditører, herunder også booking af eksportforsendelser
  • Afgivelse af tilbud og prisforespørgsler, hvor du skal undersøge eller selvstændigt besvare forespørgsler
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vi udvikler løbende på vores måde at arbejde på, og vores arbejdsgange indenfor salg og ordrebehandling skal i den nærmeste fremtid fornyes og optimeres. Du vil have mulighed for at påvirke denne proces, og du skal derfor være åben for forandringer.

Er du vores nye kollega?

Du har erfaring med international kundekontakt og ordrebehandling samt trives med at yde høj service for kunder, og har dermed en relevant baggrund inden for salgssupport og administration. Du kommer måske fra en ordreproducerende virksomhed, men vi er også åbne for anden brancheerfaring.

Du kan lide kundesupport via telefon, og du arbejder bedst i et til tider travlt miljø, ligesom du også trives med de mere rutineprægede opgaver. Du er selvkørende og motiveret af at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt.

Du kommunikerer sikkert på dansk og engelsk – både i skrift og tale, da du vil få kontakt med både danske og internationale kunder. Vi søger en udadvendt kollega, der fungerer godt i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø. Du er en holdspiller og forstår vigtigheden af et godt samarbejde både internt og eksternt.

Som person er du positiv, og du kan bevare overblikket i stressede situationer. Du er organiseret, struktureret, har sans for detaljen, og du er dygtig til at koordinere arbejdsopgaver.

Gode IT-færdigheder og kendskab til Navision vil være en fordel – men ikke et krav.

Vi tilbyder

Hos os er der mange muligheder, og du får frihed til selv at være med til at forme din hverdag. Du vil få en dagligdag med korte beslutningsveje i et uformelt miljø.  * !--StartFragment -- * Du vil få en masse gode kollegaer i en afdeling med en uformel organisation og et stort engagement. * !--EndFragment -- *

Du vil komme ind i en global organisation i vækst med en stærk virksomhedskultur.

Lyder det som noget for dig?

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning snarest muligt og senest den 13. februar 2024. Har du spørgsmål, kan du kontakte produktionschef Carsten Gai på tlf. 5156 8525 eller på mail cga@aarsleff.com

Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=21e9b5f0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

RØRTEKNIK, Birkemosevej, 8361 Hasselager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974352

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet