BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er et plejehjem for 24 beboere, hvor vi skaber et hjem med udgangspunkt i Eden Alternative © filosofien. Her skal der være plads til forskellighed og et personligt islæt. Mad, dyr, planter, børn, unge, spontanitet og medmenneskelighed er en integreret del af hverdagen i hjemmet. Hos os skal det være rart at være. Det skal være et hjem, hvor vi selv kunne tænke os at bo.
På Koltgården lever vi op til Aarhus Kommunes ønske om, at der dufter af nylavet mad, brød og kager i plejeboligerne hver dag. Du skal dermed være kollega og sparringspartner til vores dygtige ernæringsassistent. Vi arbejder bevidst efter Aarhus Kommunes 5 ledetråde, så vi skaber et miljø, hvor sundhed og livsglæde står i højsædet, såvel for beboere som personale.
Man arbejder fortrinsvis i dagvagt, men det kan være varierende i tidsrummet kl. 07 – 18, man arbejder hver anden weekend.
Kandidatens profil:
Du:
- Samarbejder med beboere, personale og frivillige
- Arbejder med det for øje, at det er beboernes hjem
- Inddragelse af beboere og personale i planlægningen af forplejningen
- Evne og vilje til at påtage sig ansvar
- Evne og vilje til forandring og nytænkning
- Engagement
- Skal kunne arbejde selvstændigt
- Skal kunne lide at lave mad fra bunden
- Evne og vilje til tværfagligt samarbejde
- Skaber hjemlighed, glæde og tryghed til beboerne
- Sætter faglighed højt, er iderig og kan se muligheder
- Er interesseret i gode muligheder for faglig og personlig udvikling og kan lide at have indflydelse på egen arbejdsdag
- Er udadvendt, da du i dagligdagen vil få stor kontakt med borgere, familier og kolleger
- Har gode samarbejdsevner, da du ønsker at blive en del af os, bidrager til et godt kammeratskab og et godt arbejdsmiljø.
Ansvarsområder:
- Produktion i bo-enheden
- Planlægning af ernæringsrigtige måltider, som er økonomisk ansvarligt sammensat
- Vejledning af beboere, pårørende og personale i kost til ældre, småt spisende samt dysfagi
- Sortimentsoverblik og bestilling af varer
- Modtage og stille varer på plads
- Egenkontrol og opdatering af denne
- Ansvar for og deltage i rengøringen af de områder, hvori der foregår en produktion og bearbejdning/opbevaring af fødevarer
- Overholdelse af arbejdsmiljøkrav samt deltage aktivt i at udvikle det gode arbejdsmiljø
Derfor skal du vælge os:
- Fordi du vil være med til skabe et hjem med udgangspunkt i Eden Alternative © filosofien
- Fordi du vil gøre en forskel og være med til at sætte borgernes hverdagsliv og mål i centrum
- Fordi du kommer til at arbejde i en styrkebaseret organisation og det giver dig muligheder
- Fordi du vil være en del at et tværfagligt team bestående af sosu-personale, sygeplejerske, fysio- og ergoterapeut, diætist, ernæringsassistent samt servicepersonale.
- Fordi du er den vi gerne vil have som ny kollega.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. april 2024
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som ernæringsassistent. Lønniveauet er som udgangspunkt grundløn.
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Lone Hindborg tlf.: 4185 6500 eller til ernæringsassistent Marianne på tlf.: 4187 4260
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 16. februar 2024
Vi forventer at afvikle jobsamtaler torsdag den 22. februar 2024.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kunnerupvej 198, 8361 Hasselager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983274