BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kvalificeret kantineassistent til Hasselager Distributionscenter. Er det dig?
Coop Logistik er et fedt sted at være, og med dig ombord kan vi gøre rejsen og målet endnu federe. Du vil være en afgørende brik i Coops forsyningskæde, sammen med dig sikrer vi de efterspurgte varer på hylderne billigst muligt – friske og til aftalt tid. Det kræver sin person at være en del af et stærkt fællesskab, men sammen kan vi alle sikre varerne kommer ud til vores på landsplan 1200 butikker.
I Hasselager leverer vi varer til over halvdelen af Coop Danmarks butikker. Vi har ca. 550 personligheder ansat, som sammen hjælper til, at vi går gladere hjem fra arbejde end da vi mødte. Vores medarbejdere siger: "Man kan være sig selv, hvis det er det man har behov for", "God stemning, rar atmosfære, hjælpsomme kollegaer og ledere." - vil du være en del af det?
Om jobbet:
Som Kantineassistent vil du være med til, at sikre den daglige drift i vores kantine.
Din arbejdstid vil være 37 timer pr. uge – dog med varierende tider fordelt således;
Ulige uger: mandag – fredag kl. 6.30-14.24 i fast turnus
Lige uger: mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 8.30-16.24 + onsdag kl. 11.15-19.09 i fast turnus.
Du skal kunne løfte ansvaret i en travl kantine med mange opgaver. Så hvis du føler dig hjemme i et køkken og er god til at lave ’varm mad’, og sætter du pris på at yde service med et smil på læben? Så er det måske dig vi søger til at servicere vore medarbejdere med kolde, lune og varme retter.
Vi forventer, at du er uddannet kok eller har anden relevant køkkenuddannelse, og/eller at du har minimum 4 års erhvervserfaring. Derudover forventer vi, at du har de lovpligtige hygiejnekurser til levnedsmiddelområdet og slutteligt vil vi gøre opmærksom på, at denne stilling også kræver flair for selvstændigt arbejde i visse yderpunkter af arbejdsdagen.
Hvis du kan sige ja til ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning til den ledige stilling, som kantineassistent.
For at få succes i jobbet er det en fordel, at du:
- gør en dyd ud af at være serviceminded
- samarbejder med dine kolleger
- er et ordensmenneske, som sætter en ære i, at kantinen fremstår pæn og flot
- har overblik
- er medvirkende til at sikre kantinens egenkontrol
- har nemt ved at kommunikere med alle dele af organisationen
Vi kan tilbyde dig:
- Gode arbejdsforhold i køkken
- Løn efter overenskomst mellem Coop Danmark og 3F
- Arbejdstøj og sko, som bliver vasket og vedligeholdt af Coop
- Kantineordning med god mad på alle hold
- Motionsrum, velfærdsrum, som frit kan benyttes før eller efter arbejde
- Coops personalekøbsordning, Feriehuse via Coop Ferie og meget mere.
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Da vi har travlt indkalder vi løbende til samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning og dit CV via "søg job".
For yderligere informationer om jobbet og ansættelsesvilkår kan du kontakte: Lar Gadegaard på mail: lars.gadegaard@coop.dk
OBS. For at sikre at vi efterlever reglerne i persondataforordningen, gør vi opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger fysisk eller på mail. Ansøgninger fremsendt fysisk eller pr. mail vil blive slettet uden vurdering.
I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta, Coop 365discount og Irma samt Coop.dk Shopping og coop.dk MAD. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=70d1d54a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Coop - Lager, Beringvej, 8361 Hasselager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926770