BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du rolig af natur og dybt engageret i dit pædagogiske virke? Kan du gribe børnenes initiativer og er du udstyret med en høj faglighed som du med selvfølgelighed sætter i spil?
SÅ er det dig vi mangler for at supplere vores lille alsidige personalegruppe.
Om jobbet:
Vi er et lille hus, hvor vi sætter pris på forskelligheder og vi mangler en ny brik for at få puslespillet til at gå op. Vi er i gang med en omstrukturering af huset og nye måder at tænke vores hverdag på. Du bliver en del af en proces, hvor der er mulighed for indflydelse på, hvordan hverdagen skal formes. Vi sætter pris på det nærværende, at kunne være i nuet og etablere læringsmiljøer omkring børnene og deres initiativer. Vi skal i gang med at indrette nye læringsmiljøer og er især optaget af børns tidlige sprog og udemiljøet, hvor vi opholder os meget. Vi nyder kreative processer og musikken kan vi slet ikke undvære.
Din profil:
Vi søger en pædagog, hvor fagligheden er høj og hvor engagement og ansvarlighed går hånd i hånd. Du skal have børnefællesskabet for øje, men samtidig have et blik for det enkelte barn. Du skal kunne kvalificere læringsmiljøerne, skabe tryghed og nærvær i hverdagen for børnene på en anerkendende og rolig facon, men med plads til det spontane og mulighed for at følge børnenes initiativer.
Vi ønsker os:
- Har kendskab til målgruppen.
- Er nysgerrig på og kan reflektere over egen og andres praksis.
- Er tydelig og tager ledelse af sin rolle som pædagog som en del af et fagligt fælles ansvar.
- Er opsøgende og inddragende både ift. børn, forældre og kollegaer.
- Kan følge barnets initiativer og tænke faglighed ind i dagligdagens rutiner.
- Hviler i sit faglige ståsted og kan se at alle har en værdi.
- Kan formulere sig på skrift og tage de svære samtaler/nødvendige samtaler.
- Kan lide at være ude og måske har nogle musiske talenter der kan udfoldes i den pædagogiske praksis.
- Er handlekraftig, stabil og formår at være i børnehøjde.
Derfor skal du vælge os:
”Se lyst på livet, vær munter og glad, så skilles de sorte skyer ad. ” – citat pædagog i huset.
Ovenstående citat opsummerer meget godt husets DNA. Vi er rummelige, hjælper hinanden og ser lyst på nye udfordringer. Vi er glade for humor og der høres tit grin fra personalestuen, når der holdes pause. Vi vil gerne komme hinanden ved. Vores personalegruppe rummer fra ung til gammel …. altså rutineret.
Vi er åbne og ærlige i både forældresamarbejdet og personalesamarbejdet, vi taler med hinanden og ikke om hinanden. Vi har med selvfølgelighed ambitioner på alle børns vegne og vægter børnefællesskabet højt. Vi er i gang med en proces, hvor vi optimerer vores læringsmiljøer og skal til at bruge professionel feedback som et redskab. Vi er forskellige, men det er noget vi sætter pris på, og sammen er vi er stærkt hold. Vi prioriterer en høj faglighed og arbejder struktureret med det formål hele tiden at udvikle den pædagogiske praksis.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der er tale om en fast stilling på 32 timer.
Ansættelsesstedet er Vuggestuen Silkeborgvej 88A, Silkeborgvej 88A, 8000 Aarhus C.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om dagtilbuddet og Vuggestuen Silkeborgvej 88A på vores hjemmeside:
Vuggestuen Silkeborgvej 88A (aarhus.dk)
Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Pia Kristiansen på pknu@aarhus.dk eller på 20576722.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 8. august 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 15. august
Forventet ansættelse senest 01.09.23 eller før
Om os
Vuggestuen Silkeborgvej er den første kommunale af sin slags i Aarhus. Vi bor i nogle hjemlige og hyggelige rammer i et boligbyggeri med en skøn overskuelig legeplads. Vi er en del af et dagtilbud med 10 afdelinger, hvoraf en er en dagplejeafdeling. Vi er 32 børn og børnene er tilknyttet to stuer, hvor de har deres base. Børnene går ofte på opdagelse i huset og møder andre børn og voksne. Vi har en fast dagsstruktur, men der er også plads til det impulsive og spontane. Det vigtigste fokus er at skabe trivsel, udvikling og læring for alle børn.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Silkeborgvej 88 A, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/gl-aby-dagtilbud-soger-en-rolig-og-ambitios-paedagog-til-vuggestuen-silkeborgvej/1vr56v/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884968