Østjyllands politikreds har modtaget anmeldelser om ni indbrud i privat beboelse det seneste døgn, heraf flere i Hasselager.
På Bavnebakken i Hasselager blev der begået indbrud tirsdag d. 14. januar mellem kl. 08.10 og kl. 15.00. Desuden fandt der to indbrud sted på Kildeagertoften i Hasselager. Det ene indbrud blev begået mellem tirsdag d. 10. december og tirsdag d. 14. januar kl. 19.58, mens det andet fandt sted tirsdag d. 14. januar mellem kl. 18.10 og kl. 22.44.