BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Afdelingsleder, der med overblik og en solid ledelsesmæssig værktøjskasse kan være omdrejningspunktet for driften på dagholdet på Hasselager Distributionscenter
Coop Logistik er den afgørende brik, når varer skal bestilles, hentes, pakkes og leveres til Coops over 1.000 butikker. Sammen sikrer vi de efterspurgte varer på hylderne billigst muligt – friske og til aftalt tid.
På Hasselager Distributionscenter er vi ca. 480 kolleger, der arbejder 24/7, og vi søger en afdelingsleder, der med et solidt driftsoverblik i kombination med stærke ledelsesmæssige kompetencer, kan være omdrejningspunkt for produktionen og medarbejderne på dagholdet.
Det bliver dit ansvar at sikre driftsafviklingen samt overholdelse af afdelingens KPI’er. Herigennem skal du sikre, at alle kan have tillid til, at vi er på rette vej og at vi eksekverer dagens produktion ud til butikkerne. Derudover forventer vi, at du sammen med dine kolleger bidrager til at udvikle arbejdspladsen til et godt sted at være, hvor sikkerhed, trivsel og vores værdier går hånd i hånd.
Du vil indgå i et team på 8 afdelingsledere, som i fællesskab sikrer den daglige produktion og de tværgående forbedringsaktiviteter for centeret.
Afdelingsleder til daghold
Vi stiller høje krav til dig og dine ledelsesmæssige kompetencer og det er vigtigt, at du kan se dig selv i et miljø med korte deadlines, højt tempo og hurtige beslutninger. Du kan til gengæld forvente indflydelse og medbestemmelse fra første dag. Det er dig "der er den" i forhold til eksekveringen af dagens produktion med et skarpt øje for løbende forbedringer og overholdelse af afdelingens budgetter.
For at lykkes i din rolle som afdelingsleder skal du motiveres af at levere den bedste service til Coops butikker, samt af at nå dine resultater gennem motivation og udvikling af dine medarbejdere. Du vil stå stærkt, hvis du fra tidligere stillinger ved, at du har en høj grad af selvstændighed – naturligvis med den fornødne backup fra din nærmeste leder, men med dig og dine to kolleger på dagholdet i front.
Det vil ligeledes være en styrke, hvis du har erfaring fra samarbejdet med faglige organisationer. Endelig vil det være optimalt, hvis du er stærk på procesoptimering og dermed kan bidrage til udviklingen af Hasselager Distributionscenter.
Dine kompetencer kan være erhvervet flere steder fra, blandt andet i supply chain-, logistik- eller produktionsvirksomheder. Vi ser gerne en kombination af relevant uddannelse og praktisk erfaring.
Erfaring med ledelse vil blive vægtet højt.
Primære ansvarsområder:
- Driftseksekvering
- Overholdelse af afdelingens budgetter
- Medarbejdersamtaler
- Procesoptimering
- Medarbejdertrivsel
- Sikkerheden på arbejdspladsen
Du motiveres af at:
- gå den ekstra mil for at sikre servicen til vores butikker
- resultater skal indfries og deadlines skal nås
- du sikrer trivsel og godt samarbejde med dine medarbejdere
- afdelingens budgetter nås
- du sikrer løbende udvikling i samarbejde med dit team
Få mere at vide
Du er meget velkommen til at kontakte driftschef, Anders Heith Henriksen på e-mail: anders.heith.henriksen@coop.dk
Ansøgningsfrist: 24. september 2023. Ansøgninger vurderes løbende og der indkaldes ligeledes løbende til interview. Skulle vi finde den rette kandidat før annoncens udløb vil rekrutteringen afsluttes. Vi opfordrer derfor til, at man søger hurtigst muligt.
I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta, Coop 365discount og Irma samt Coop.dk Shopping og coop.dk MAD. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a3cd77f8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Coop - Lager, Beringvej, 8361 Hasselager
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a3cd77f8&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904972