Brand på byggeplads gav kraftig sort røg

Profilbillede
dato

Tirsdag kl. 11.20 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var opstået brand på en byggeplads i Hasselager.

Ved patruljens ankomst til stedet var branden allerede blevet slukket af brandvæsenet. Der havde umiddelbart været tale om, at branden var opstået i noget flamingo i forbindelse med et rørledningsarbejde på byggepladsen, hvilket havde medført en kraftig sort røgudvikling.

Der var ikke sket skade på andet end flamingoen – og ingen personer var heller umiddelbart kommet til skade i forbindelse med branden. Ingen personer er på nuværende tidspunkt blevet sigtet i sagen, men Østjyllands Politi undersøger episoden nærmere.

**

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi