betterpeople A/S søger på vegne af IQ Metal Group en Business Controller

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

IQ Metal Group har positioneret sig som en betydelig leverandør af konkurrencedygtige løsninger til lokale og globale kunder, bredt funderet i forskellige industrier. En ambitiøs vækststrategi skal realiseres gennem de kommende år, hvor en af deres strategiske prioriteter er at sikre gennemsigtighed og forretningsmæssig sikkerhed. Er du en analytisk skarp, forretningsorienteret Business Controller, som har fokus på eksekvering, så har du her en unik mulighed for at indtage en nøglerolle på tværs af IQ Metal Gruppens selskaber.

betterpeople A/S søger på vegne af IQ Metal Group en Business Controller 

IQ Metal Group

IQ Metal er en dynamisk og innovativ virksomhed inden for metalindustrien, der er dedikeret til at levere effektive totalløsninger, der skaber væsentligt mere værdi end blot det fysiske metalprodukt. Virksomheden er kendt for sit store engagement i kvalitet, innovation samt service excellence og er samtidig drevet af ambitionen om at skabe værdi og drive forretningens succes gennem intelligente og bæredygtige løsninger. IQ Metal Group har ca. 60 års brancheindsigt og beskæftiger omtrent 450 medarbejdere fordelt i tre selskaber i henholdsvis Danmark og Polen. IQ Metal er i en udviklingsfase, hvor der investeres i fremtidig vækst. Det sker gennem udvikling af teknologier, processer, automatisering, kompetencer, systemer og eksterne krav, som blandt andet omfatter ESG-compliance. 

IQ Metal opererer i et konkurrencepræget marked, hvor en stærk faglig platform og gode kompetencer har været væsentlige parametre i virksomhedens vækst og udvikling hidtil. Med den øget vækst og kompleksitet bliver det ikke lettere at navigere i et særdeles dynamisk marked, hvorfor IQ Metal søger en dygtig Business Controller. 

Nøglerolle med fokus på transparens

Du bliver ansat i en nyoprettet stilling i IQ Metal Gruppens projektorganisation med direkte reference til gruppens CEO. Opgaverne bliver i væsentlig grad relateret til datterselskaberne i Polen, og du kommer til at navigere i et spændingsfelt mellem "maskinrummet", de forskellige ledelsesteams og bestyrelsesrapportering.  

Når der indledningsvis nævnes gennemsigtighed og forretningsmæssig sikkerhed, henvises der til etablering af øget overblik, forståelse og gennemsigtighed i forretningen og ikke mindst i forbindelse med finansielle rapporteringer. Troværdige og rettidige data, samt en høj grad af automatisering, er væsentligt i denne rolle. Der anvendes i dag BI-relaterede værktøjer på forskellige niveauer, men det er målet, at den kommende Business Controller vil lede opbygningen af BI-genererede ledelsesrapporteringsværktøjer og dashboards.  

Da stillingen er nyoprettet, får du mulighed for at forme din egen stilling, så du i tæt samarbejde med ledelsesteamet formår at realisere finansielle mål og skabe håndgribelige forretningsresultater. Qua din rolle som ledelsesteamets forlængede arm ind i driften, vil din indsats have direkte indvirkning på virksomhedens succes og vækst, og du vil være en central figur i den fortsatte udvikling og ekspansion. Derudover vil du fungere som en sparringspartner for virksomhedens CFO, og resten af ledelsesteamet. 

En stærk kommunikator og en proaktiv tilgang

I denne rolle er erfaring fra en produktionsvirksomhed essentiel og en forudsætning for at kunne forstå produktionsprocesser og de dertilhørende dynamikker i IQ Metal Gruppens tilknyttede virksomheder. Vi leder efter en kandidat med lignende erfaring og med en vellykket track record. Du er naturligvis erfaren med brugen af MS Office, BI-software og ERP-systemer, hvor du vil kunne bidrage til den pågående implementering af et nyt system. Derudover er det essentielt, at du har stærke analytiske færdigheder og er i stand til at bevare ro og overblik i pressede situationer, hvor det samtidigt er vigtigt, at du kan trives i et dynamisk miljø. Med et højt drive og en løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaver, vil du kunne udføre dem både selvstændigt og i samarbejde med teamet. Din evne til at kommunikere effektivt og samarbejde på tværs af gruppens selskaber i Danmark og Polen er afgørende for din succes i denne rolle. I denne forbindelse er det ligeledes vigtigt, at du trives med rejseaktivitet, og at du er fleksibel, da der vil være cirka 30-40 rejsedage årligt. 

Et arbejdsmiljø med frihed under ansvar

Du ansættes i IQ Metal Group med primære arbejdssted i Hasselager ved Aarhus, men du vil ligeledes være betydelig involveret i opgaver relateret til IQ Metal Groups to polske selskaber i Szczecin og Elgiszewo ved Torun.  

Hos IQ Metal får du muligheden for at blive en del af en voksende virksomhed, der investerer i fremtiden og den bæredygtige udvikling inden for jern- og maskinindustrien. Arbejdsmiljøet er åbent, ærligt og dynamisk, og du har mulighed for, ved at tage initiativ og udvise engagement, selv at præge indholdet i din arbejdsdag og for at spille en sær 

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S  

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Sine Fæste på e-mail sfm@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.    

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan. 

(C) betterpeople A/S 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

betterpeople A/S, Studsgade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045496

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet