Bavnehøj Skole søger pædagog til fast stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet 
Vi søger en pædagog, der skal indgå i vores 0. klasses team samt SFO-team.  
 
Din profil 
Vi søger en faglig dygtig pædagog til vores undervisnings- og SFO-tilbud. Du er klar og tydelig i kommunikation og struktur samt glad, sjov og stærk i relationsarbejdet. Du vil blive tilknyttet 0. klasses årgangsteam og selvfølgelig vores fantastiske SFO-team. Vi arbejder med udeliv, bevægelse og kreative aktiviteter, som er en stor del af vores hverdag. Det er vigtigt, at du er klar til at gå foran i aktiviteterne og ikke mindst bruge dig selv som rollemodel. Du behøver ikke være specialist på alle områder, men skal ikke være bange for at gå forrest eller lege med eget normalitetsbegreb.  
I undervisningen vil du skulle stå for understøttende undervisning i en klasse. 
 
Derfor skal du vælge os 
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads med en dygtig og ambitiøs personalegruppe, der er i konstruktivt medspil ift. ledelsesteamet. Vi bygger på stærke værdier: Respekt, Mod, Glæde og Fællesskab, og vi ønsker at indtage en central position i Kolt-Hasselager området. 

Skolen fremstår generelt velholdt med skønne, grønne udearealer. Vi er optaget af at udvikle en praksisorienteret undervisning og SFO. Vi arbejder med udeskole og åben skole, og vi benytter lokalområdet som undervisnings- og aktivitetsrum. 

Vi har fokus på udvikling af stærkere læringsfællesskaber ift. elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling. Du skal være optaget af at arbejde med deltagelsesmuligheder for alle børn. 
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. 

Der vil blive indhentet reference samt børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.   

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med start pr. 01. august 2024. 

Ansøgningsfrist:  20. maj 2024

Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted. 
 
Hvis du vil vide mere 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder/SFO-leder Jens Bech Pedersen på 4185 8222 eller fritidspædagogisk leder Martin Bak Vad  på 4186 0886. 

Om os 
Bavnehøj Skole er en folkeskole i det sydlige Aarhus på Koltvej 17 i Hasselager.  
Området er i vækst, og vi forventer, at skolen i fremtiden bliver 4-sporet. 

Vi har 90 ansatte og 675 elever. 

Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside https://bavnehoejskole.aarhus.dk/ 


 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Koltvej 17, 8361 Hasselager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043105

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet