Alvorlig arbejdsulykke i Hasselager

dato

Tirsdag kl. 13.28 blev politi og ambulance sendt til en alvorlig arbejdsulykke ved en virksomhed på Birkegårdsvej i Hasselager, hvor en 22-årig mandlig mekaniker var blevet klemt under en lastbil, som han var i færd med at reparere. 

Da politiet kom frem, havde nogle af de tilstedeværende vidner til ulykken fået løftet lastbilen op med en donkraft, hvorefter de var påbegyndt førstehjælp. 

Den 22-årige blev kørt med ambulance og eskorte til hospitalet, hvor han blev indlagt i kritisk tilstand.

Arbejdstilsynet blev tilkaldt til ulykkesstedet, og de er nu i gang med at undersøge hændelsen nærmere. 

Østjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere detaljer om hændelsesforløbet.

De pårørende er underrettet om ulykken. 

**

Kilde: Østjyllands Politi