Alsidig håndværker til pladeværksted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med at til at sikre, at Aarhus altid har pæne og driftssikre bybusser, og lægger du vægt på gode arbejdsforhold med bl.a. attraktive mødetider og fuld arbejdsgiverbetalt pension, så har du nu muligheden for at komme med på holdet hos AarBus.

Vi søger snarest muligt en serviceminded, positiv og stabil medarbejder, som har hænderne godt skruet på, til vores hovedværksted på Jegstrupvej i Hasselager.

OM OS
Vi er 27 mand på værkstedet, der dagligt er med til at få busdriften til at spille. Vores 189 diesel- og elbusser flytter dagligt ca. 90.000 passagerer rundt i Aarhus. Samlet set kører busserne hver dag, hvad der svarer til en gang rundt om jorden - i alt ca. 40.000 km, så der er behov for at holde dem godt kørende.

AarBus driver 3 dynamiske værksteder, hvor vi er helt selvkørende med eget mekanisk værksted, pladeværksted og autolakerer, og vi kan derfor få busserne på gaden igen samme dag, som de kommer ind. Værkstederne arbejder kun med AarBus’ egne busser, så du får ingen ekstern kundekontakt. Dine ”kunder” er dine kolleger.

VI TILBYDER DIG:

  • Et spændende arbejde med mange muligheder
  • Et godt arbejdsmiljø i en velfungerende organisation
  • Fuld arbejdsgiverbetalt pension på 18,10 %
  • Attraktive mødetider og betalt frokostpause
  • Arbejde på fremtidens elbusser
  • Gode og dygtige kolleger og en uformel og humoristisk omgangstone
  • Gode muligheder for kurser, efteruddannelse mv.


DINE KVALIFIKATIONER
Du sætter en ære i at gøre et godt stykke arbejde og har flair for finish og høj kvalitet. Din faglige baggrund er ikke afgørende, men du kan fx være en alsidig håndværker, mekaniker eller pladesmed.

Som person er du serviceminded og humoristisk anlagt. Du har gå på mod og et godt humør, og du er frisk på nye udfordringer.

LØN
Aflønning sker efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg for særlige kvalifikationer og eventuelle erfaringer fra tilsvarende ansættelser mv.

ANSØGNING
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal du snarest og senest den. 15. december 2023 udfylde et elektronisk ansøgningsskema via dette link. Vi gennemgår ansøgninger løbende og besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet.

YDERLIGERE OPLYSNINGER
For mere information er du velkommen til at kontakte Værkstedschef, Morten Lisberg på tlf. +45 4191 6070 eller mail mli@aarbus.dk

Du finder også en lang række oplysninger om AarBus på vores hjemmeside.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

AarBus, Jegstrupvej, 8361 Hasselager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947878

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet