Afdelingsleder til Bofællesskaberne Stenhøj, Kolt, Hasselager, Grundtvigsvej og Nagelsvej i Center for Bofællesskaber og Beskæftigelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Center for Bofællesskaber og Beskæftigelse (CBB), Voksne, Job og Handicap søger pr. 1. juni 2024 en idérig og handlekraftig afdelingsleder, der kan være med til at videreudvikle bofællesskaberne og støtten til borgerne. Du skal være afdelingsleder for medarbejdere som henholdsvis yder individuel bostøtte, og afholder fællesskabsunderstøttende aktiviteter. I jobbet er der som i resten af Center for Bofællesskaber og Beskæftigelse et stort fokus på læring og livsmestring. Beboere understøttes i at leve selvstændige og aktive liv. Desuden er der et vedvarende fokus på beskæftigelse, og at den enkelte får støtte til at udnytte egne potentialer. Dette er også grundelementerne i centrets udviklingsplan, som du vil blive aktiv i omsætningen af.

Der er 87 boliger/bofællesskabspladser i afdelingen. Borgerne har et individuelt behov for støtte til hverdagslivets aktiviteter som eks. renholdelse af egen bolig, egen omsorg, job, udvikling af netværk, fritidsaktiviteter, håndtering af økonomi, mv. borgerne har mange ressourcer, og har potentiale for at kunne blive yderligere selvstændige via indsatser fra de dygtige medarbejdere i afdelingen. Borgerne har stor gavn af fælles aktiviteter. De understøtter hinanden i hverdagen med stort og småt. De er glade for aktiviteter som fællesspisning, og en god samtale med hinanden og medarbejderne. Der er fællesarealer i tilknytning til boligerne på alle fem matrikler. 

Sundhedsfaglige indsatser varetages af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. 

Afdelingen står overfor en forandringsproces. Hidtil har der været tale om fem selvstændige bofællesskaber med hvert sit tilknyttede team af medarbejdere. Fremadrettet skal disseén afdeling. En analyse har vist, hvad der er vigtigt for borgere og pårørende. Dette skal omsættes og give mest mulig trivsel og udvikling for borgerne. Du skal lede denne forandring og inddrage medarbejdere, borgere og pårørende heri. 

Vi søger en leder, der vil være med til at udvikle centeret, samtidig med at du står i spidsen for din afdeling. Du bliver en del af en kompetent ledergruppe, og får stor indflydelse på aktiviteterne i centeret. Bofællesskabernes målgruppe er voksne beboere med udviklingshæmning og/eller autisme i lettere grad fra 18 år og op. Som afdelingsleder får du ansvar for at understøtte og udvikle den pædagogiske faglighed og kerneopgave, i et tæt samspil med medarbejderne og i løbende dialog med de pårørende. Beboerne inddrages i alle daglige forhold vedrørende bofællesskaberne.

Det faglige ståsted er metoderne- og tilgangene i Fælles Faglig Strategi, som omfatter hele driftsområdet Voksne, Job og Handicap. Her står fokus på livsmestring og den aktive borger centralt. I Center for Bofællesskaber og Beskæftigelse til Voksne vægter vi et godt arbejdsmiljø højt, og som leder af vores bofællesskaber skal du derfor bidrage med handlinger, der kan sikre trivsel og arbejdsglæde i hverdagen.
Vi tilbyder opgave- og sparringsteams med dine lederkolleger for at sikre optimal ledertrivsel, ligesom vi prioriterer sociale tiltag i ledergruppen højt.

Din profil:

Vi søger en kollega, der:

  • har en pædagogfaglig, sundhedsfaglig eller socialfaglig baggrund
  • har ledererfaring - gerne suppleret med en lederuddannelse
  • har viden om og erfaring fra arbejdet med voksne borgere med udviklingshæmning
  • sætter fagligheden højt og vil stå i spidsen for at understøtte og videreudvikle vores faglige tilgange til det pædagogiske- og sundhedsfaglige arbejde
  • har erfaring med budget, arbejdsplanlægning og IT-systemer
  • kan understøtte faglig sparring og løbende kompetenceudvikling
  • har interesse for de nære borgerrettede dagligdagsopgaver
  • har mulighed for at transportere sig rundt til de fem matrikler
     

Derfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde:

  • Du kommer til at lede en tværfaglig gruppe af erfarne medarbejdere, der er fagligt dygtige, og som brænder for deres arbejde.
  • Her er samarbejde, sparring og lederudvikling samt social kapital i højsædet, og der er fokus på muligheder fremfor begrænsninger.
  • Vi er innovative og udvikler gerne nye løsninger og tilbud til vores borgere for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livsmestring bedst muligt i et tæt samarbejde med borgerens netværk. Vi vægter pårørendesamarbejdet højt.
  • Du vil få sparring og administrativ støtte fra Fællesfunktionen i centret.
  • Du får sparring fra din centerchef og centrets stedfortræder.

     


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lone Tholstrup på telefon +4541874196 eller på e-mail: thlon@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  01-04-2024
 
Vi forventer, at 1. samtale  finder sted d. 11. april. 2. samtale finder sted den 15. april.

Ansættelsesudvalget består af medarbejdere, afdelingslederkollega, repræsentant for de pårørende og centerchefen. 


Om os

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere.

Beskæftigelsesforvaltningen er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.

Socialforvaltningen er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge.

I Center for Bofællesskaber og Beskæftigelse til Voksne (CBB) har vi speciale indenfor læring og beskæftigelse. Via vores faglige udviklingsplan og Den Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap arbejder vi målrettet og med et stærkt teoretisk afsæt for at sikre, at flere borgere med handicap opnår øget livsmestring og i højere grad kan tage del i det almene samfund både ift. at kunne leve mere selvstændige liv og for at kunne komme i beskæftigelse. Vi har konstant fokus på at udvikle fagligheden og skabe et bæredygtigt fundament i vores tilbud og samarbejdet med borgerne. 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

01-04-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Skovhøj, 1E, 8361 Hasselager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010832

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet