Aarhus Kommune: Spiloppen søger pædagog til vuggestueteam, 32-35 timer, med opstart 1/10

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Spiloppen søger vi 1 pædagog, som vil være med til løbende at udvikle og kvalificere vores læringsmiljøer. Stillingen er i vores vuggestue team, på 32-35 timer, med opstart 1/10 eller snarest derefter.

I Spiloppens hverdag er det at skabe et pædagogisk rum en nødvendighed for, at vi kan løse kerneopgaven. De pædagogiske rum kendetegnes ved engagement, interesse, støtte, vejledning, tryghed og omsorg, hvor barnet kan skabe positive erfaringer.

Arbejdet i Spiloppen er præget af både selvstændigt arbejde og samarbejde med andre omkring at understøtte og stimulere barnets emotionelle, sociale, kognitive, motoriske og sproglige udvikling og læring. 

Spiloppens pædagoger tilrettelægger, igangsætter, gennemfører, reflekterer over, dokumenterer og evaluerer pædagogisk proces, både i skrift og tale.

Du vil møde en praksis, der veksler imellem planlagt individuel forberedelsestid og månedlige stuemøder i arbejdstiden – foruden al den vigtige tid til arbejdet med dem, vi er her for – BØRNENE.

Vi har en fælles forståelse af, at vi alle skal tage medansvar for at skabe og vedligeholde et godt og bæredygtigt fysisk og psykisk miljø for børn og voksne. Vi har en opmærksomhed på, at vi møder hinanden, børnene og forældrene med et åbent og udviklende mindset. Vi er tydelige voksne, der har fokus på omsorg, nærvær, relationer, læring og udvikling, og vi bruger vores fælles erfaringer og kompetencer som springbræt til at videreudvikle vores praksis.

Har du særlige kompetencer og interesse indenfor inkluderende miljøer, at arbejde i små grupper, ”Fri for mobberi”, special pædagogik, stærkere læringsfællesskaber, sprog, motorik eller andet, vil du få rig mulighed for at udfolde det hos os.

Har du været stedfortræder, eller kunne du have interesse i at prøve kræfter med det, er det en rolle, som ikke er besat i Spiloppen.  

I Spiloppen er vidensdeling blandt kollegaer noget, vi vægter højt, også på tværs af huset. Dette kan f.eks. være et oplæg, hvor kolleger bliver præsenteret for ny viden, som en kollega har med sig fra et kursus eller uddannelse. På denne måde sikrer vi, at viden bliver delt med alle, og vi alle kan få gavn af dem med særlige kompetencer indenfor et felt.

I Spiloppen vægter vi samarbejde med forældre højt. Vi inddrager, vejleder og støtter, hvor der er behov. Vi er bevidste om, at vi har det professionelle ansvar i relationen og i samskabelsen med forældre, samt at vi skal differentiere indsatsen til familierne, så alle forældre ender med at få samme handlemuligheder.

Spiloppen er en afdeling i Kolt-Hasselager Dagtilbud. Institutionen består af 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Hos os bliver du en del af et blandet team, og som samlet personalegruppe er vi optaget af at skabe de allerbedste rammer for børnene. Vi har en tryg og tillidsfuld måde at omgås på – og en masse energi, som vi bruger sammen omkring kerneopgaven. Samtidig synes vi også, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. 
  
Ugentligt timetal:  32-35 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest samt evt. reference, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere
Er du blevet nysgerrig og vil høre mere, og vil du se vores rammer, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Rikke Hærup Gregersen, 41 87 46 59.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  22. september
 
Samtaler afholdes i uge 39

Om os
Kolt Hasselager Dagtilbud er beliggende i det sydlige Aarhus og består af 8 institutions afdelinger og en dagpleje afdeling. Vi har et tæt samarbejde i dagtilbuddet, både på ledelsesniveau og blandt medarbejderne. Blandt andet har vi fire velfungerende fagteams, der arbejder målrettet med sprog, inklusion, stærkere læringsfællesskaber og motorik. 

Læs evt. mere på  Spiloppen (aarhus.dk)
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Pilegårdsvej 95, 8361 Hasselager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/spiloppen-soger-paedagog-til-vuggestueteam-32-35-timer-med-opstart-1-10/g9wg48/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905286

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet