Nyheden er fra KHIF Håndbold
Multisport
Vil du gerne gå til sport, være fysisk aktiv og få pulsen op? Har du afprøvet forskellige sportsgrene, men ikke fundet den rette? Har du lyst til at være en del af et aktivt fællesskab? Så er dette hold lige noget for dig.
Til multisport kommer du til at stifte bekendtskab med en masse forskellige spil, sportsgrene og lege. Her tager vi nemlig fat i de bedste opvarmningslege, spiller de sjoveste spil, laver de vildeste stafetter. Vi afprøver nye spil og udvikler vores egne.
Til træning vil der være fokus på koordination, motorik, samarbejde, fællesskab, fairplay, træning samt at bruge kroppen i samspil med andre.
Multisport er et mix hold, der henvender sig til piger og drenge i 4. - 6. klasse. Det skal give børnene sved på panden og give dem glæden ved at dyrke holdsport.
Vi træner hver torsdag fra 16.30-17.45 i Hasselager hallen.
Vi forventer, at du kan modtage en fælles besked, at du er nysgerrig og har mod på at lege med og blive udfordret.
Træner: Lotte Leth Kjelstrup